Stór játtan til gransking um sosialar broytingar í Føroyum
Nanna Thorsteinsson Schneidermann hevur fingið játtað góðar 6 mió. kr. til eina verkætlan um sosialar broytingar í Føroyum við útgangsstøði í móðurskapi. Verkætlanin kallast “Gendered Island Futures - generationelle perspektiver på moderskab og forandring på Færøerne”.
Nanna er ein av 41 evnaríkum granskingarleiðarum, sum hevur fingið játtað stuðul frá Sapere Aude granskingarleiðaraskránni hjá Danmarks Frie Forskningsfond. Tilsamans vórðu játtaðar 247 mió. kr. til hesar 41 verkætlanirnar.
Á heimasíðuni hjá DFF sigur Nanna soleiðis um verkætlanina:
“Hvorfor skal vi studere social forandring på Færøerne med udgangspunkt i moderskab? Det skal vi, fordi ideen om hvad der driver historien fremad på Færøerne, som i andre små øsamfund, næsten altid fokuserer på mænds perspektiver, uden at reflektere over ølivets kønnede dimensioner. Mændene forhandler med kolonimagten og skaber hjemmestyre, sejler ud, fisker, udveksler og tager idéer med hjem. ”Men kvinderne som sad hjemme og ventede på deres mænd og deres sønner, havde kun ængstelse ud af det,” skrev den berømte færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen midt i det forrige århundrede. Hvad sker der med vores idé om, hvad der driver forandring og kontinuitet i øsamfund, hvis vi ser på det fra ”dem-som-sad-derhjemmes” perspektiv? Kvinders position som mødre er i opbrud i det færøske samfund i spørgsmål om migration, arbejdsmarked, abort, fertilitet og seksualitet. Derfor er der her en særlig chance for at undersøge dynamikker i forholdet mellem køn, slægtskab og ølivet over tid.”
Dyggar játtanir gera mun
Ætlanin við Sapere Aude styrkinum er at geva framúrskarandi yngri granskarum møguleikan at fóta sær sum granskarar og gera mun í samfelagnum.
Maja Horst, nevndarforkvinna fyri Danmarks Frie Forskningsfond, sigur soleiðis um játtanina:
“De allerdygtigste yngre forskere i Danmark er med til at forny den viden, vi har i dag, med deres gode, nybrudsskabende idéer. Derfor er det en helt særlig tid hvert år, når vi offentliggør årets Sapere Aude-forskningsledere, fordi vi her ser så mange talentfulde forskere, der kan være med til at sikre dansk forsknings bidrag til at løse samfundets udfordringer i mange år frem.”
Við eini fleiri millióna játtan ber til at hugsavna seg um eitt granskingarøki í eitt longri skeið og menna seg til serfrøðing á økinum.
Til samanberingar við hesa játtan verður árliga játtanin til Granskingargrunnin á 7,5 mió. kr. býtt í 8-10 partar.
Um Sapere Aude: DFF-Forskningsleder skránna
Sapere Aude merkir "Vága tær at vita".
Sapere Aude-játtanirnar geva framúrskarandi yngri granskarum - tað er granskarum, sum hava framt gransking í serflokki á sínum øki - møguleika at menna og styrkja egin granskingarhugskot og stovna egnar granskingarbólkar. Harafturat skulu játtanirnar fremja flytføri altjóða og innlendis millum granskingarumhvørvi og styrkja yrkisleiðina.
Danmarks Frie Forskningsfond fekk 356 umsóknir og lat 41 játtanir, sum svarar til ein játtanarpart á 12%.
Tað vóru 116 kvinnur, sum søktu, og játtan varð latin til 19 teirra, sum er ein játtanarpartur á 16%. Fyri mannligu umsøkjararnar var játtanarparturin 9% við 240 umsóknum og 22 játtanum.